HavneBladet oktober 2023

Nakskov Havn en aften set fra indsejlingen
Nakskov Havn en aftenstund

Ny storhavn er kommet til Lolland

Femerns arbejdshavn er nu i drift, og hovedparten af godset skal fremover denne vej.

Femern-projektet sætter et markant aftryk på hele Lolland-Falster, herunder naturligvis både Nakskov og Rødbyhavn. Lollands erhvervshavne har spillet en stor rolle i opbygningen af havnen og fabriksanlægget, idet meget gods har fundet vej gennem Nakskov Havn, ligesom Rødbyhavn Trafikhavn har været og fortsat er omdrejningspunkt for hjælpefartøjer mv.

Femerns arbejdshavn er i juli sat i drift, og godset til tunnelprojektet finder fremover denne vej. Alle råmaterialer skal leveres direkte til støbefabrikken på Femerns byggeplads gennem den nyetablerede havn. Dermed er en helt ny storhavn kommet til Lolland. Det har vi hele tiden vidst. Vi ville få en ny ”kollega” eller ”storebror”, og havnene i Rødbyhavn og Nakskov ville skifte status til ”reserve-havne” med supplerende funktioner som backup for det færdige set-up omkring en effektiv elementproduktion.

Nyheden fra efteråret 2022 om den politiske aftale om permanentgørelse af arbejdshavnen skal nu udmøntes. Med den forventede permanentgørelse af arbejdshavnen får vi også i fremtiden et stort produktions- og havneanlæg i Rødbyhavn, som alle forventer giver en stabil aktivitet til glæde for Lolland og Falster.

Med en effektiv direkte forbindelse til Tyskland, et udbygget jernbanenet og en god havneinfrastruktur vil det blive en helt ny virkelighed for Lolland. Det glæder vi os over og forstår godt den store interesse, det allerede nu vækker.

Foreløbig er Rødbyhavn Trafikhavn dog stadig udgangspunktet for en intens trafik af skibe og gods til arbejdet i Femern Bælt. FBC, som er den ene af hovedentreprenørerne, har deres kontor og aktiviteter på Havnen. Femern forsyninger, vagtskibe og mandskabsfartøjer har havnen som udgangspunkt for deres opgaver i projektet. Nakskov Havn har ligeledes fortsat indskibning af bulk til banearbejder i tilknytning til tunnelen og samtidig mange andre opgaver i den forbindelse.

Der tegner sig altså en lovende udvikling af den maritime infrastruktur på Lolland både for de nærmest kommende år og på lang sigt.

Slæbebåde ved kaj i Rødbyhavn Trafikhavn
Servicefartøjer i Rødbyhavn Trafikhavn

 

Udsigt over de store kommende industriarealer ved Stensø i Nakskov
Bagarealer på Stensø

Erhvervspark Stensø sikrer ekspansionsmuligheder

Stor efterspørgsel og udvidet plangrundlag syd for Nakskov Havn giver nye muligheder for Nakskov Havn og den grønne omstilling.

Lolland Kommunes satsning på VE-produktion fra solceller og vindmøller samt adgangen til gas fra Grøn Gas-ledningen, tiltrækker mange nye virksomheder.

European Energy og Hveiti er eksempler på to virksomheder, der er langt fremme i planlægningen, og som allerede har købt store arealer ved Stensø.

Generelt er der stor interesse for at etablere sig ved Stensø, syd for Nakskov. Og nu, hvor Lolland Kommune skaber et større erhvervsområde, får endnu flere virksomheder mulighed for det.

Arealknaphed i danske havne er en velkendt udfordring, men Nakskov Havn har nogle helt enestående muligheder, som gør området attraktivt for PtX-virksomheder, biogas-virksomheder, energitunge virksomheder samt fødevare- og ingrediensvirksomheder.

Fælles for virksomhederne er, at de har behov for store arealer, og de fleste af dem har også brug for adgang til en erhvervshavn. Begge dele er til stede ved Stensø, men det kræver endnu mere plads, end det allerede udlagte erhvervsareal i den nuværende kommune- og lokalplan.

Derfor planlægger Lolland Kommune en udvidelse af erhvervsarealet ved Nakskov Havn og Erhvervspark Stensø med op til yderligere 240 hektar. Det er mere end en fordobling af det nuværende erhvervsareal på ca. 195 hektar.

Ved at stille store erhvervsarealer til rådighed skaber Lolland Kommune og Nakskov Havn grundlag for en spændende ny fremtid med lokal vækst og flere nye arbejdspladser.

Udsigt over kajnære arealer set fra havnebassinet
Arealer ved kajerne
Vestvind ligger lastet med vinger ved kaj 5
Vingeskib ved kaj 5

 

BOLDWIND ved kaj 5

Vestas vinger fra Nakskov

Prototypevinger på 115,5 meters længde fra Nakskov viser format med imponerende strømproduktion.

I Nakskov er vi vanvittig stolte over Vestas og de imponerende vinger, der fremstilles og udskibes her. Det er man naturligvis i hele Danmark, og med god grund.

På Vestas hjemmeside kan man se tekst, billeder og video fra bl.a. fabrikken i Nakskov, og stoltheden afspejles også i den løbende nyhedsstrøm om virksomheden og dens produkter. Maritime Danmark omtaler f.eks. en ny verdensrekord med ordene: ”Vestas-gigant har sat ny verdensrekord. Vestas V236-15.0 MW havvindmøllen har sat en ny verdensrekord ved på 24 timer at producere 363 megawatt-timer strøm i Østerild-testcenter.” Stort tillykke til Vestas!

Verdensrekorden er sat af ”vores vinger” fra vores Vestas-fabrik i Nakskov. Det er vi selvfølgelig stolte over, og vi glæder os samtidig over det bidrag, det giver til den nødvendige grønne omstilling.

Den kraftige blæst i august har sin del af æren for, at Vestas-møllen i testcentret i Østerild har sat ny rekord for, hvor meget strøm en enkel mølle kan producere på et døgn, og når et luftareal på 4,4 hektar vindenergi bliver høstet.

Vestas V236-15.0 MW-møllen blev installeret i testcentret i Østerild i december 2022.

De første versioner af den færdigudviklede Vestas V236-15MW skal ifølge flere medier opstilles ud for Frederikshavn i 2024. Møllen har en højde på 280 meter målt fra jorden til vingespidsen, og vingerne bestryger et areal på 43.742 kvadratmeter.

De store skibe, der klarer udskibningerne af de imponerende lange vinger fra Nakskov Havn, får altid folk til at stoppe op. Man må lige følge skib og vinger med øjet ud gennem havnen og videre gennem den naturskønne Nakskov Fjord. Det imponerende syn bidrager gang på gang til den stolthed, vi har over ”vores by og vores vinger”.

Rammer til støbeforme til Femern i forgrunden og BOLDWIND med vinger i baggrunden

 

Henrik ved Rødbyhavns TGrafikhavns egen el-ladvogn
Henrik vores nye mand i Rødbyhavn Trafikhavn

Fornyelse med solid baggrund

Havnemester Torben Christiansen går på velfortjent pension og afløses af Henrik Petersen.

Rødbyhavn Trafikhavns daglige drift bliver nu lagt i hænderne på Henrik Petersen, som siden 2007 har haft sit virke på Nakskov Havn. Henrik har således et solidt kendskab til havnedrift. Samtidig har han i en længere periode haft sin faste gang i Rødbyhavn, hvor Torben Christiansen har sat ham godt ind i alle spørgsmål om havnens forhold. Med tiltaget kan Lollands Erhvervshavne ikke blot sikre en fortsat solid drift i Rødbyhavn, men også en tættere samkøring med Nakskov Havn.

Foruden sin havneerfaring har Henrik en baggrund som ansat i Storstrøms Amt, hvor ikke mindst hans erfaring med vejbelægning, afstribning og kloakering er velkendt og løbende udvidet gennem hans arbejde i Nakskov med netop de områder. Han har derfor også løbende haft et tæt samarbejde med Park og Vej i Lolland Kommune, hvor han i øvrigt havde sin første ansættelse i kommunalt regi.

Henrik vil ikke miste sin tilknytning til Nakskov Havn, idet hans opgaver vil blive delt mellem havnene. Han vil fortsat løse såvel fællesopgaver for alle færge- og fritidshavne som specifikke opgaver i Nakskov. Vi sikrer herved en stor fleksibilitet i begge havne, så vi altid kan skaffe folk til de opgaver, der skal løses på havnene. Samtidig vil der helt naturligt opstå bedre muligheder for samkøring af opgaver og en ensartet administration.

Vi vil også fortsat kunne drage nytte af Henriks kompetencer som erfaren maskin- og kranfører, ligesom vi får glæde af Henriks erfaring med sejlads med slæbebåden NH2. Det betyder, at vi altid er dækket ind med en solid opbakning både til slæbeopgaver og 100 t. kranen.

I fritiden er Henrik et kendt ansigt i Nakskov Roklub og i klubbens bestyrelse, men der bliver også prioriteret tid til den nu voksne søn Sune – ligesom vi har set ham slå sine folder med familierelationer i Canada. Vi tror i øvrigt, det har været godt for vedligeholdelsen af engelskkundskaberne, som kan supplere
hans rimelige kendskab til tysk.

Siden juni har Henrik haft sine faste opgaver i døgnbemandingen af havnen, som han fremover skal sikre i samarbejde med Tummas Juul og Max Adrian. De vil som et fast team klare alle ISPS-opgaver.

Henrik er dermed allerede i fuld gang med at sætte sit eget aftryk på havnen, og han har med god hjælp af sine faste folk i Rødbyhavn fået nymalet havnekontoret. Kontoret får i samme omgang en tiltrængt modernisering med en lidt anderledes indretning og nye møbler.

Kunderne på havnen i Rødbyhavn og hans gode kolleger i Rødbyhavn, Jan og Peter, har modtaget ham rigtig godt, og det glæder naturligvis Henrik.

Endelig vil vi sige en stor tak til Torben for en god og lang indsats i Rødbyhavn. Vi ved, at du fortsat vil følge os tæt med dit kritiske blik, og vi ser frem til at se dig så ofte som muligt.


 

Indsejling Rødbyhavn Trafikhavn
Femern skibe ved kaj og RWE i baggrunden

Spændende ny epoke i Rødbyhavn

Femerns arbejdshavn er nu i drift, og byggematerialer sejles direkte til fabrikken. Der er dog stadig masser af Femern-aktivitet i Rødbyhavn.

Der blæser nye spændende vinde over Lolland. Det går stærkt lige nu, og det går derfor også stærkt med at sikre fremtiden. I fremtiden skal Femern-tunnelens arbejdshavn bevares permanent til gavn for erhvervsliv og arbejdspladser på Lolland. Sideløbende udvikles turismen på Lollands sydkyst centreret i området omkring og vest for Rødbyhavn.

Arbejdshavnen blev taget i brug medio juli, og fremover leveres råmaterialer direkte til Femern-byggepladsen. Arbejdshavnen er opført ud for den store tunnelfabrik, hvor elementerne til verdens længste sænketunnel skal produceres. Her modtages de mange tons råmaterialer, der skal bruges på byggepladsen, og herfra sker udskibningen af tunnelens elementer.

Når alle produktionslinjer på tunnelfabrikken er i drift, vil havnen skulle modtage op mod 70.000 tons råmaterialer som sand, grus, cement og armeringsjern om ugen. Ingen tvivl om at Rødbyhavn Trafikhavn nu har fået en storebror. En storebror og en kollega, som i kraft af størrelsen og den eminente  eliggenhed ikke kan undgå at blive et enormt aktiv for området.

Rødbyhavn Trafikhavn er dog stadig udgangspunktet for en intens trafik af skibe og gods til arbejdet i Femern Bælt. FBC har deres base på Havnen, og Rødbyhavn kommer til at spille en central rolle gennem hele projektets forløb.

Når tunnelen står færdig i 2029, mister Rødbyhavn meget af sin betydning som erhvervshavn. Der vil dog stadig være erhvervsaktiviteter fra betydelige permanente virksomheder som f.eks. RWE, der vedligeholder den store vindmøllepark Rødsand Vest.

Det er de opgaver, vi står med lige nu. Men det er også nu, fremtiden skal formes med alle de nye muligheder, der opstår. En af mulighederne er transformationen af hele området til en stor og attraktiv turismedestination. Rødbyhavn Havn vil få en helt ny renæssance som en naturlig attraktion for Lollands sydkyst, og dermed venter der Rødbyhavn en spændende ny epoke.


 

FEED FISKAA losser skærver ved kaj 0
Losning skærved ved den nyeste kaj, kaj 0 i Nakskov Havn

Alsidighed og fleksibilitet er et vilkår

En regional havn skal favne bredt og tilpasse sig virksomhedernes skiftende behov.


For danske havne generelt er der store udsving i godsarterne, men der kan også ses en klar tendens. Godsomsætningen over kajerne i de danske erhvervshavne ligger samlet omkring de 60 mio. tons om året. Udviklingen i samfundet giver konstant skift i de godsarter, der ud- og indskibes. Kul, råolie og landbrugsprodukter er på landsplan faldet betragteligt gennem de seneste år, mens containere, træ og sten- og grusprodukter stiger.

Recyclin, upcycling, Power-to-X (PtX) og den grønne omstilling fylder som begreber og også som opgaver for havnene. Vindmøllerne fylder meget og kræver store arealer, men de vejer mindre og fylder derfor ikke så meget i godsstatistikkerne. Desuden er der i vindindustrien både produktion, installation og serviceopgaver. Det stiller meget forskelligartede krav til havnefaciliteter, og det betyder også store udsving og dermed relativ lav kapacitetsudnyttelse af havnefaciliteterne.

Det gælder også for Lolland Erhvervshavne, hvor vi har den grønne omstilling som et helt centralt element. Vi har fokus på Recyclin, upcykling, Power-to-X (PtX). Samtidig er vi produktionshavn for vindmøller i Nakskov og servicehavn for vindmøller i Rødbyhavn, mens vi kun har en beskeden rolle som installationshavn.

Store anlægsprojekter som jernbaner, broer og tunneler er lige nu meget store kunder i havnene. Det gælder ikke mindst for Vordingborg og Lolland, hvor banearbejder, ny Storstrømsbro og Femern-tunnelen præger havnene.

Med en godsomsætning på lige over 1 mio. tons gods i 2022, udgør Lolland Erhvervshavne kun en lille del af den samlede danske godstransport, men til gengæld en betydelig del af den lokale erhvervsudvikling. Derfor vil vi fortsat udvikle erhvervshavnene til gavn for alle de forskellige formål, som skal understøttes, og det har vi heldigvis alle muligheder for at gøre på Lolland. Mens nogle havne afvikler, udlægger Nakskov Havn yderligere erhvervsarealer og forbedrer sejlrenden og havnefaciliteterne i takt med virksomhedernes behov.

Lollands Erhvervshavne danner rammen om en væsentlig, traditionel ”gods over kaj”-virksomhed, men er også et aktiv i arbejdet med at skabe lokal vækst, arbejdspladser og erhvervsudvikling. Ikke mindst som en del af den grønne omstilling.

Lastning af melasse ved Færgelandskajen i Nakskov Havn
Tankskib laster melasse ved kaj 8

 

Et kig fra 100 tons kranen til de mange pramme
Pramme ved kaj 12-13 i Nakskov

Stort rykind i Nakskov

Skibe fra Rohde Nielsens er velkendte i Nakskov, men i sommer var opgaven anderledes.

Ved uddybningen i 2008 og den senere oprensning i 2017 var det Rohde Nielsen, der vandt licitationerne. De ankom med et mindre og dedikeret udsnit af deres flåde af skibe. Slæbebåde, slevsejlende pramme og gravemaskiner, der hver især var specialbyggede, så de passede præcis til en del af opgaven i det samlede projekt.

Vi har igen en oprensningsopgave i udbud, og da flere RN-fartøjer anløb havnen, regnede mange med, at nu skete det endelig efter adskillige års forberedelse. Men nej. Vi må endnu ikke igangsætte udretningen, da vi stadig afventer afslutningen på en årelang myndighedsbehandling. Skibene var blot på ”mellemlanding til andre opgaver” og søgte derfor kendt havn i området. Virksomheden havde en forestående stor opgave i Østersøen, og de havde brug for en havn til at samle deres flåde inden opstart af projektet.

Slæbebåde, pramme og gravemaskiner i en skøn blanding anløb Nakskov. Der blev samlet en flåde på over 20 skibe i havnen på samme tid. Det gav meget omtale, og når der ligger så mange skibe i havn, giver det også en del opgaver til de lokale smede, elektrikere osv. Det kunne tydeligt ses med de mange håndværkerbiler, som også søgte mod havnen i Nakskov i april og juni.

Havnen var godt fyldt op, og med de mange andre aktiviteter med ind- og udskibning af gods krævede det en del fleksibilitet fra alle sider. Men med et forbilledligt godt samarbejde mellem Rohde Nielsen og havnens andre aktører lykkedes det som altid at finde plads og muligheder for alle.

Der var aldrig en sur mine, når skibene jævnligt skulle forhale til anden ledig kaj for at give plads til et andet skib. Alle skal have stor ros og tak for en dejlig løsningsorienteret tilgang til situationen.

Pramme ved duc d'alber ved Strandpromenaden
Skibe ved Møllekaj
Sandsuger ved kaj 8
Der var godt fyldt op ved kaj 2